LANGELANDSLINJEN søger bølgens bedste Overstyrmand
Drømmer du om en hverdag, hvor du samarbejder med Kaptajnen og resten af besætningen om at styre sejladsen mellem Spodsbjerg og Tårs – og hvor I sikrer, at LANGELANDSLINJEN sejler til tiden. Så er det lige dig, vi mangler!
“At være overstyrmand på LANGELANDSLINJEN er også at være leder. Du går forrest på dækket, støtter kaptajnen og får hverdagen til at glide, selv når tiden er knap. Det handler om overblik, samarbejde og lederskab til søs,” fortæller Coordinating Master Jørgen Boutrup.
Du får udsigt til et ansvarsfuldt arbejdsliv, hvor du bl.a. vil…
- Være ansvarlig for lastning og losning samt tilrettelæggelse af arbejde på dækket, hvor du leder vores skibsassistenter
- Assistere Kaptajnen med navigering og manøvreplan for anløb
- Indgå i skibets sikkerhedsbesætning samt være ansvarlig for at alle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med skibets drift overholdes
- Føre tilsyn med skibets navigationsinstrumenter
Stillingerne er med tiltørning på færgerne M/F Lolland og M/F Langeland mellem Spodsbjerg og Tårs. Skiftehavn er på Langeland.
Vi tilbyder dig…
- At blive en del af et stærkt navigatørteam, som har et godt sammenhold og en uformel tone – både internt i teamet, men i høj grad også på tværs af afdelingerne ombord
- Et spændende og afvekslende arbejdsmiljø i Nordens førende færgerederi - med gode muligheder for faglige udfordringer og personlig udvikling
- En lang række personalegoder - herunder et hav af eksterne rabataftaler, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger samt rabat på køb ombord, når du rejser privat
- At blive en del af et ambitiøst og innovativt rederi, som i alle henseender har den grønne omstilling højt på agendaen
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og handlekraftig og kan trives i en travl hverdag, hvor du spiller en afgørende rolle i, at færgerne er driftssikre og kan afgå til tiden – til glæde for vores gæster.
Kikkerten peger på dig, der er i besiddelse af følgende beviser og certifikater:
- Sønæringsbevis som styrmand af 1. grad (STCW II/2)
- Radiocertifikat GMDSS ROC (eller GOC)
- Grundlæggende søsikkerhed, jf. A-koden, afsnit A-VI/1, paragraf 3, tabel A-VI/1-1 og A-VI/1-2 inkl. brandledelse, jf. A-koden, afsnit A-VI/3 STCW
- Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord jf. A-koden, afsnit VI/2, paragraf 1-6, tabel A-VI/2-1
- Gyldigt sundhedsbevis
- Medicinkiste A eller C+P certifikat
- §5 Krisestyring, §6 stabilitet og §7 menneskelig adfærd
Vi ser desuden gerne, at du har erfaring fra passagerskibe, dog er det ikke et krav.
Er du klar til at tage styringen på dækket - såvel som på broen, når behovet opstår? Søsæt din ansøgning og CV allerede i dag.
Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er hevet i land. Spørgsmål? Så Kombardo! Kontakt Coordinating Master Jørgen Boutrup på jhb@molslinjen.com
Vi værdsætter mangfoldighed og ser frem til at høre fra dig – uanset hvem du er, så længe du kan sige: Kombardo!
Om Molslinjen
Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.
Molslinjen er ejet af EQT og er en del af Nordic Ferry Infrastructure, som råder over en flåde på mere end 100 skibe, opererer 63 ruter og transporterer ca. 25 millioner passagerer årligt.
Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.
Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!