Dine muligheder som studerende

Som studerende har du et hav af muligheder for at kickstarte din karriere hos Molslinjen. 

Du har mulighed for at søge uopfordret eller tilmelde dig vores jobagent, hvor du vil modtage en mail, så snart vi slår en ledig stilling, elev- eller praktikplads op. Vi optager løbende nye ansigter og du vil blive kontaktet, såfremt vi ser et match til en ledig plads. 

Nedenfor kan du læse om vores tilbud til studerende, ubefarne skibsassistenter, lærlinge og elever.

Søg uopfordret eller tilmeld dig vores jobagent her

Studiejob eller fuldtid i Food & Beverage og Retail?

Drømmer du om et studie- eller fuldtidsjob til søs? 

Vi er ca. 450 kolleger i Food & Beverage og Retail, og vi er altid på udgik efter nye ansigter inden vores absolut største højsæson henover sommeren. 

Da vi tilbyder en omfattende sikkerhedsuddannelse til alle vores F&B medarbejdere, ansætter vi primært nye kolleger i hold á 12 eller 24. 

Vi er så heldige at modtage et hav af ansøgninger når vi åbner op for vores rekrutteringsrunder, så skynd dig at oprette en jobagent, så du får besked, så snart vi tager imod nye ansøgere!

Ubefaren Skibsassistent

Er du ved at uddanne dig til Befaren Skibsassistent? 

Så kan vi hjælpe dig med at opnå din sejltid! Hos Molslinjen har vi  ca. 45 ubefarne skibsassistenter og vi ansætter løbende nye ansigter.  

Vi tilbyder stillinger som ubefaren på samtlige linjer og kan tilbyde både national og international sejltid. 

Send os meget gerne en uopfordret ansøgning og vi vil kontakte dig, såfremt vi ser et match til en ledig plads. 

Maskinmesterstuderende

Som Maskinmesterstuderende har du mulighed for at komme i værkstedspraktik og/eller bachelorpraktik hos Molslinjen. 

Vi tilbyder praktik på de fleste af vores linjer og vores flåde tæller både el-færger, hurtigfærger og konventionelle færger, så mulighederne er mange. 

I din tid som maskinmesterstuderende vil du blive tilknyttet en uddannelsesofficer, så vi sikrer et højt fagligt niveau for din uddannelse hos Molslinjen. 

Arbejdstiden vil primært være i dag- og aftentimerne med undtagelse af i Aarhus, hvor du vil gå fast nat, da det er her vi har mulighed for at vedligeholde vores hurtigfærger. 

Skibsførerstuderende

Som styrmandsaspirant har du mulighed for at komme i praktik på to af vores linjer, MOLSLINJEN og BORNHOLMSLINJEN. 

Som styrmandsaspirant vil du opleve at sejle med flere af vores navigatører, hvilket dannergrobund for en bred faglig og personlig sparring. 

Du vil blive tilknyttet en uddannelsesofficer, så vi sikrer et højt fagligt niveau for din uddannelse hos Molslinjen. 

Elev eller lærling

Hos Molslinjen har vi kontorelever og lærlinge inden for forskellige grene, herunder smedelærlinge og skibsmontørlærlinge. 

Som elev og lærling hos Molslinjen vil du blive udfordret med en bred vifte af opgaver, så du kan mestre hele spektret og afslutte din uddannelse med en rygsæk fuld af kompetencer.

Har du et ønske om at blive elev hos Nordens førende færgerederi? Så hold øje med vores ledige stillinger eller tilmeld dig vores job-agent - så får du besked så snart vi slår en ledig stilling op. 

 

Molslinjen
Færgevej 7A, 8000 Århus C
Telefon: 70101418
CVR: 17881248
HRSupport@molslinjen.dk

Vi modtager ikke ansøgninger på mail – for at sikre, at gældende GDPR-regler bliver overholdt. Du er velkommen til at søge uopfordret HER