MOLSLINJEN søger søens gladeste Food & Retail Assistants!

Kom-bar-do’, og vær med til at give vores 3. mio. årlige gæster Danmarks bedste rejseoplevelse!

Vi kan tilbyde dig en yderst attraktiv løn og en spændende og travl hverdag, hvor du bliver omringet af gode kollegaer. Stillingen er med ansættelse i Aarhus, på Færgevej 7A, 8000 Aarhus C. 

”Det fedeste ved at arbejde hos MOLSLINJEN er, at man bliver mødt med smil uanset hvor man kommer”, fortæller Anne, Food & Retail Assistant i Aarhus.

Som F&R Assistant vil du få en spændende og alsidig hverdag. Du skal bl.a.:

  • Betjene og servicere vores gæster ombord i vores restauranter, Mollys diner og Barista Shop 
  • Sørge for at vores borde er klar til nye gæster, hjælpe til med opvasken og foretage lettere rengøringsopgaver
  • Bestille varer og sørger for at vores hylder altid fremstår spot-on!

Hos MOLSLINJEN har vi plads til alle. Med vores gode humør, smilende adfærd og positive tilgang til vores arbejdsopgaver stræber vi efter at rejsen med MOLSLINJEN altid skal være en god oplevelse.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har erfaring med kundebetjening eller har lignende erfaring fra servicebranchen
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Skiller dig ud med et godt overblik og trives i en travl hverdag

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne deltage følgende dage:

  • 13. maj hvor vi afholder jobsamtaler
  • 20. maj hvor vi afholder informations- og sikkerhedsmøde (fra 12-16)
  • 27-30. juni hvor vi afholder et 4-dages sikkerhedskursus og 1. eller 2. juli, hvor vi afholder Kend dit Skib kurser 

Vi tilbyder en stilling som afløser, hvor du får stor frihed til at være medbestemmende på dit timetal.

Vil du med ombord? Kombardo!

Vi indkalder til samtale d. 8. maj så søsæt gerne din ansøgning og dit CV før din kollega eller studiekammerat (vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når vi har modtaget de ønskede kandidater). Vi ser frem til at høre fra dig. 

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv-bar-do til vores vagtplanlæggere Mia, Maiken og Betina på mail vp@molslinjen.dk.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Det er dog et krav fra myndighederne, at du kan tale skandinavisk.

 

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Molslinjen er ejet af EQT og er en del af Nordic Ferry Infrastructure, som råder over en flåde på mere end 100 skibe, opererer 63 ruter og flytter 25 millioner passagerer årligt. 

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Jobområde: Food & Retail
Molslinjen
Færgevej 7A, 8000 Århus C
Telefon: 70101418
CVR: 17881248
HRSupport@molslinjen.dk

Vi modtager ikke ansøgninger på mail – for at sikre, at gældende GDPR-regler bliver overholdt. Du er velkommen til at søge uopfordret HER