IT Project Manager

- Kan du styre nye og eksisterende projekter sikkert i havn?

Vi søger en erfaren og passioneret IT Project Manager til en nyoprettet stilling hos Nordens førende færgerederi. 

Som IT Project Manager hos Molslinjen har du fokus på udvikling, optimering og implementering af eksisterende systemer samt indkøb af nye systemer. Du besidder et skarpt øje for processer og sammenhæng mellem salg, systemer, processer og økonomi med fokus på slutproduktet.

Som IT Project Manager vil du bl.a. få følgende ansvarsområder: 

  • Ledelse og prioritering af IT-projekter fra start til slut, herunder identificering og analysering af forretningskrav, planlægning, implementering og evaluering
  • Overvågning, optimering og integrering af eksisterende systemer samt evaluering af behov for nye systemer
  • Sikre en effektiv og gnidningsløs integration mellem systemer og processer

Som IT Project Manager vil du få et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere samt interne afdelinger på tværs af vores lokationer, herunder bl.a. Kommerciel, Finans og Food & Retail. Vi har derfor en forventning om, at du er kommunikativ stærk både skriftligt og mundtligt. 

Leder med fingeren på pulsen

Som IT Project Manager vil du få en central rolle i hjertet af vores IT-organisation, hvor samarbejde og sparring står højt på agendaen. Du bliver en del af IT’s nyetablerede ledergruppe, og du får ansvaret for et team på seks engagerede medarbejdere i IT Projects, samtidig med at det forventes, at du indgår aktivt i opgaveløsningen sammen med dit team. 

Som leder er du motiverende og har øje for udvikling af dit team. Du formår at have fokus på den enkelte medarbejder samt sørge for, at den høje arbejdsglæde fastholdes.   

Molslinjen kan tilbyde dig: 

  • En nyoprettet stilling i vores IT-organisation, som tæller 18 dygtige medarbejdere, som er fordelt på vores lokationer – Aarhus, Rønne, Helsingør og Helsingborg
  • Muligheder for faglige udfordringer og personlig udvikling i et rederi, som er i rivende udvikling, og som har høje ambitioner for fremtiden
  • En lang række personalegoder, herunder en verden af eksterne rabataftaler, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, rabat når du rejser privat, frokostordning, adgang til fitnessrum mm. 

Stillingen er med ansættelse i Aarhus, Rønne eller Helsingborg afhængig af din bopæl. 

Vi har en forventning om, at du:

  • Har en uddannelse indenfor IT samt min. 5 års erfaring fra en lignende stilling som IT-projektleder med personaleansvar
  • Har en dybdegående teknisk viden og forretningsforståelse samt dokumenteret succes med at lede komplekse IT-projekter fra idé til implementering.
  • Har en struktureret tilgang til opgaveløsning og planlægning samt en strategisk forståelse for komplekse projekter med en dybdegående forståelse for, hvordan IT understøtter dem

Din nysgerrige, proaktive og motiverende personlighed smitter af på dine medarbejdere, og du sætter en ære i at levere en høj service og kvalitet i både dit og dit teams daglige virke.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale så send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi afslutter processen, når den rigtige kandidat er i havn. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. 

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Director, Klaus Hedegaard på tlf. 21222419.

 

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.200 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Kontaktperson:
Klaus Hedegaard IT Director
Jobområde: IT
Stillingstype: Fuldtid
Molslinjen
Færgevej 7A, 8000 Århus C
Telefon: 70101418
CVR: 17881248
HRSupport@molslinjen.dk

Vi modtager ikke ansøgninger på mail – for at sikre, at gældende GDPR-regler bliver overholdt. Du er velkommen til at søge uopfordret HER