Controller

Drømmer du om at arbejde med controlling i Nordens førende færgerederi, hvor færgerne såvel som arbejdsopgaverne aldrig ligger stille? 

”At arbejde et sted hvor det at 'alting sejler', altid bliver sagt positiv og med et smil på læben, er en fornøjelse” fortæller Martin, din nye kollega i Controling teamet. 

Vi tilbyder en plads i et team, hvor vi løfter i flok på tværs af vores forskellige linjer og bygrænser. Som Controller vil du få en hverdag, som er præget af højt tempo, en høj grad af ansvar og ikke mindst indflydelse på din opgaveportefølje. 

Som Controller vil dine arbejds- og ansvarsområder bl.a. omfatte:

  • Økonomistyring, analyser og opfølgning
  • Udarbejdelse af budgetter og forecasts
  • Udviklingen og forbedring af Power BI-løsninger
  • Månedsafslutning samt identificering og analyse af eventuelle afvigelser

Du vil blive en del af vores Controlling team i Aarhus, som hører under Finance, der tæller 19 engagerede kolleger. I Finance lægger vi vægt på samarbejde, og vi står altid klar til at vidensdele og sparre med hinanden.

Udover at få Aarhus bedste udsigt, kan Molslinjen tilbyde dig:

  • En spændende og alsidig stilling i Nordens førende færgerederi, hvor du vil opleve en kultur som er præget af effektivitet, innovation, samarbejde og respekt
  • At blive en del af en virksomhed, som er i konstant vækst og har stort fokus på den grønne omstilling. På to år er vi vokset fra 1.300 – 2.000 medarbejdere, og vi står klar til at byde velkommen til endnu flere nye kolleger.
  • En lang række personalegoder, herunder adgang til en verden af spændende rabataftaler, sundhedsordning, frokostordning, fri adgang til fitnessrum, rabat på færgebilletter og køb ombord på alle Molslinjens færger
  • En uformel og humoristisk arbejdsplads

Fagligt stærk profil som trives i en sejlende hverdag

Med baggrund som Controller kommer du med en høj faglighed, høje ambitioner og en positiv tilgang til opgaveløsning. Vi har travlt, og har store vækstambitioner for fremtiden, så du skal kunne trives på en arbejdsplads, hvor tempoet – såvel som humøret – er konstant højt.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse i rygsækken (eks. en kandidat i økonomi eller business controlling, HD eller lignende). Herudover har du en dokumenteret track record med min. 5 års erfaring som Controller i en større organisation. 

Vil du med ombord? Så Kombardo!

Skibet er ladet med høje forventninger, og vi ser meget frem til at høre fra dig! Vi indkalder løbende til samtale og afslutter processen, når den rette person er i havn – så send gerne din ansøgning allerede i dag. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Controlling Manager Frida Sjöberg på tlf.: +46 (0) 736180120. 

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Kontaktperson:
Frida Sjöberg Controlling Manager +46 42186000
Jobområde: Finance
Stillingstype: Fuldtid
Molslinjen
Færgevej 7A, 8000 Århus C
Telefon: 70101418
CVR: 17881248
HRSupport@molslinjen.dk

Vi modtager ikke ansøgninger på mail – for at sikre, at gældende GDPR-regler bliver overholdt. Du er velkommen til at søge uopfordret HER